
Typer af knive jeg laver, knive jeg har lavet, og knive jeg gerne vil lave
Efterhånden som tiden går, så har der været en del knive igennem mine hænder. Fra en stål stang og en klods træ, til en færdig håndlavet kniv der er udformet til præcis det kunden ønsker.
Udover at der har været mange knive gennem mine hænder, så er der også stor forskel på hvilken type af knive.
- Køkkenknive
- Jagtknive
- Friluftsknive
- Samler knive/Everyday carry knives
Hvis du har set mig på diverse sociale medier, har du nok lagt mærke til jagt- og friluftsknivene, da det i øjeblikket er dem jeg laver flest af. Men jeg har også et par køkkenknive på Cv'et, og jeg går med mange tanker om at lave mere fokus på køkkenknivene. Jeg synes det er et rigtig spændende område, og det giver mig lidt andre muligheder på sociale medier, men det er en anden snak.
Hvad er en samler kniv eller everyday carry knife? Det er primært til lande der ikke har så strenge love omkring knive. I mange lande er det tilladt at bære kniv i hverdagen, og mange vægter at have en kniv på sig ligesom at have sin pung med i lommen.
Hvor vil jeg bevæge mig hen af? Knivmæssigt. Jeg vil gerne lave flere køkkenknive, men et andet stort knivemne er foldeknive, og jeg har på fornemmelsen at det nærmer sig... Så hvis du er en af dem der elsker foldeknive, så hold dig opdateret, eller send mig en mail så kan vi tage en snak der.
Nå jeg må hellere komme tilbage i værkstedet, der er nogle vigtige projekter der venter på at blive lavet færdige. Bukkejagten er jo lige om hjørnet, så der er det jo nødvendigt at have en kniv med ;)
- Mikkel Hvedegaard
Hvedegaard Knives
Håndlavede knive, lavet i Danmark, lavet i kvalitets materialer.